Hos Nikwax anser vi fluorcarboner (PFC'er) for at være farlige til brug i hjemmet. Vi har derfor udelukket dem fra alle vores efterbehandlingsprodukter.
 

Verdens førende producent af sikre, effektive imprægneringsprodukter til rengøring og pleje af udendørsudstyr

 

Fluorcarboner (PFC'er)

PFOA og PFOS har vist sig at være meget persistente kemikalier, både i miljøet og i menneskeligt væv. En nylig undersøgelse har forbundet disse kemikalier med alvorlig forringelse af immunsystemet hos børn (Grandjean et al, 2012). Men PFOA og PFOS er blot to i en familie af fluorkemikalier, kaldet PFC'er, som igen er en del af fluorcarbon-familien. Nogle af de producenter, der producerer imprægneringsprodukter til brug i hjemmet, hævder, at deres fluorcarbon-produkter er risikofri, da de ikke indeholder PFOA eller PFOS. Er det sandt? Ud fra følgende spørgsmål og svar kan du træffe din egen beslutning.

Dr. Philippe Grandjean fra Harvard School of Public Health diskuterer de spørgsmål, som hans seneste forskning omkring PFC'ers påvirkning på børn, tager op.

Hvad er de sundhedsmæssige problemer, der knytter sig til PFC'er i studier på mennesker- og dyr?

Studier på mennesker

  • Forringet immunsystemet hos børn, der gør, at vaccinationer mod stivkrampe og difteritis ikke virker (Grandjean et al, 2012).
  • Et stigende antal kræfttilfælde forbundet med PFC-forurening (Bonefeld-Jorgensen et al, 2011)
  • Nedsat fertilitet hos kvinder forbundet med PFC-niveauet i blodet – forsinket befrugtning (Fei et al, 2009)

Rottestudier

  • Forstørret lever forbundet med PFC
  • Lav fødselsvægt forbundet med PFC
  • Nedsat fertilitet forbundet med PFC

(USEPA, 2009)

Beviser påstanden om at et imprægneringsprodukt er ’PFOA- eller PFOS-frit’, at det ikke er et fluorcarbon-produkt?
PFOS og PFOA er blot to kemikalier, der tilhører familien af perfluorerede forbindelser (PFC). Alle fluorcarbon-imprægneringsprodukter fremstilles af PFC'er eller produkter, der kan nedbrydes til PFC'er.

Hvad er forskellen mellem PFC og PFOS eller PFOA?
PFC er navnet på den brede produktfamilie, der kaldes perfluorerede forbindelser. PFOS og PFOA tilhører denne familie. PFOS og PFOA er derfor begge PFC'er. Forskellen mellem familiemedlemmerne afgøres primært af hvor mange carbonatomer, der er i den perfluorerede kæde. PFOS og PFOA er begge octyle, dvs. at de har begge 8 carbonatomer.

Hvad er forskellen mellem et C6 og et C8 PFC?
PFOA og PFOS er begge C8 PFC'er. Det betyder, at de har 8 carbonatomer i deres kemiske skelet. C6 PFC'er er nøjagtig magen til, bortset fra at de har 6 carbonatomer i deres kemiske skelet. PFHxA, det C6 ækvivalente til PFOA, er et persistent stof, men bioakkumulerer muligvis ikke så meget i mennesker som PFOA. PFHxS, det C6 ækvivalente til PFOS, er på den anden side også persistent og bioakkumulerer lige så meget og muligvis mere end PFOA eller PFOS (US Environmental Protection Agency, 2009; Lasier et al, 2011).

Er PFOS og PFOA de eneste medlemmer af PFC-familien, der har vist sig at være kræftfremkaldende?
Mange medlemmer af familien, herunder dem med færre end 8 carbonatomer, har vist sig at forårsage celleforandringer, der kan føre til udvikling af tumorer (Trosko and Ruch, 1998; Upham et al, 1998).

Er PFOS og PFOA de eneste medlemmer af PFC-familien, der har vist sig at være persistente i miljøet, og som bioakkumulerer i mennesker eller dyr? Slet ikke.

De fleste PFC'er er potentielt persistente i miljøet og mange bio-akkumulerer, herunder dem, som har carbonkæder, der er kortere end 8 (Dimitrov et al, 2004; Lasier et al, 2011; USEPA,2009).

Hvordan kan et såkaldt PFOA-frit fluorcarbon, der er blevet testet og vurderet til at være ufarligt for dyrelivet i vandløb, omdannes til et farligt PFOA?
PFC'er er de kemiske byggeblokke, som fluorcarbon-imprægneringsprodukter fremstilles af. Når PFC'en er kemisk bundet i fluorcarbon-imprægneringsproduktet, befinder det sig trygt inde i et stort molekyle, som er ikke toksisk. Disse store fluorcarbon-vandafvisende molekyler indeholder fluortelomerer. Som fluortelomeret ældes, bliver det biologisk nedbrudt i miljøet, eller oxiderer, spalter op, og frigiver mindre og giftige PFC-syrer. Hvis fluortelomeret er baseret på en C8 PFC, så vil slutproduktet af bionedbrydningen være PFOA. Så et såkaldt PFOA-frit produkt kan, med tiden, frigive PFOA i miljøet (Dimitrov et al, 2004; Dinglasan et all, 2004; Ellis et al, 2004).

Hvor lang tid vil det tage for fluorcarbon-imprægneringsprodukter, eller fluorotelomerer, at blive omdannet til farlige PFC-syrer (som PFOA er et eksempel på)?
Der har været uenighed om, hvor længe processen tager. Der er nu almindelig enighed om, at processen sker inden for en tilstrækkelig kort tid til at bidrage til PFC-forurening.

Et studie viser, at ørreder, der er blevet fodret med fluorotelomerer, senere omdanner stoffet til PFC-syrer i deres lever (Butt et al, 2010). I teorien kan nedbrydningen derfor ske via fordøjelsessystemet. Det er et særligt vigtigt punkt at tage i betragtning, når man vurderer, om fluorcarbon-imprægneringsprodukter bør anvendes i hjemmet. Fødevarekontaminering kunne føre til optagelsen af PFC-syrer direkte i kroppen via fordøjelsessystemet.

Fluorcarbon-industriens forskning indikerede, at bionedbrydning i jord var en yderst langsom proces, der ville tage tusinder af år. Men da det amerikanske EPA gentog forskningen, beregnede de, at bionedbrydningstempoet ville være meget hurtigere og konkluderede, at "fluortelomer-polymernedbrydning er en væsentlig kilde til PFOA og andre fluorerede forbindelser i miljøet". Nedbrydning i jorden er kun én måde, hvorpå fluorcarbon-imprægneringsprodukter omdannes til de mere giftige PFC-stoffer. (Washington et al, 2009)

Er C6-PFC baserede fluorcarbon-imprægneringsprodukter blevet påvist som værende fuldstændig ufarlige?
C6-baserede fluortelomerer nedbrydes og bionedbrydes til PFC-syrer på samme måde som C8 fluortelomere. Selv om det ultimative bionedbrydningsprodukt, PFHxA, kan være mindre farligt for mennesker og miljøet end PFOA, er det stadig potentielt farligt. Desuden er PFHxA kun ét af en gruppe af kemikalier, der fremkommer ved bionedbrydningen af C6 fluortelomere. Så vel som PFHxA, produceres der også fluorotelomersyrer - større blokke af opløste fluorpolymerer - i den biologiske nedbrydningsproces. Fluortelomersyrer har vist sig at være mindst lige så giftige for vandlevende organismer som mindre PFC-syrer (Michelle. M. Phillips, 2007).

Er PFC'er de eneste medlemmer af fluorcarbon-familien, der bioakkumulerer i mennesker eller i dyr?
I et studie om strandede delfiner og marsvin i kinesiske farvande blev der fundet høje niveauer af en række PFC-forbindelser og andre fluorcarbon-kemikalier, herunder PFOA og PFOS. Men op til 70 procent af fluorcarbon-stoffet i delfinerne viste sig at være ukendte fluorcarbon-kemikalier (Yeung et al, 2009). Dette tyder på, at det ikke kun er de primære PFOS- og PFOA-syrer, der er bioakkumulative, men også en række fluorcarbon-stoffer, der kan komme fra forskellige kilder, herunder biologiske nedbrydningsprodukter fra fluorpolymerer eller pesticider.

Er fluocarbon-imprægneringsprodukter i væskeform, der anvendes i hjemmet og som er mærket som værende " PFOA eller PFOS-frie" komplet ufarlige for brugeren?
Nej.
Af alle de ovennævnte grunde bør alle fluorcarbon-imprægneringsprodukter betragtes som potentielt farlige til brug i hjemmet. Afslutningsvis fører nedenstående faktorer til den konklusion, at fluorcarbon-imprægneringsprodukter i væskeform ikke er ideelle til brug i hjemmet:

  • Væsker, der indføres i køkkener til brug i vaskemaskiner, kan potentielt kryds-kontaminere fødevarer.
  • Fluorcarbon-imprægneringsprodukter bionedbrydes til en række PFC-syrer, herunder fluorotelomersyrer
  • Fluortelomerer fra fluorcarbon-imprægneringsprodukter har i rotter og ørreder vist sig at bionedbrydes til PFC-syrer, og kan derfor bionedbrydes via menneskers fordøjelsessystem.
  • PFOA og PFOS er blot to eksempler på en familie af giftige PFC-syrer
  • PFC-syrer har vist sig at være persistente i menneskeligt væv
  • PFC-syrer forbindes med forringet immunsystemet hos børn.
  • Niveauet af PFC-syre, der skal til for potentielt at skade den menneskelige organisme, er ekstremt lavt: 10 milliardtedel. Det svarer til det samme vægtmæssigt som en hundreddel af en hovedpinepille eller mindre, fordelt i hele kroppen (Grandjean et al,2012).
  • Mennesker kan ikke på effektiv vis udskille PFC-syrer (selvom nogle af dem kan udskilles lettere end andre). PFC-syrer ophober sig derfor efterhånden i menneskers blodstrøm over tid, selv hvis kilden kun er en meget lille.

Bibliografi

Bonefeld-Jorgensen, Eva C., Manhai Long, Rossana Bossi, Pierre Ayotte, Gert Asmund, Tanja Kruger, Mandana Ghisari, Gert Mulvad, Peder Kern, Peter Nzulumiki, and Eric Dewailly. "Perfluorinated compounds are related to breast cancer risk in Greenlandic Inuit: A case control study." Environmental Health 10 (2011): 88. (tilgængelig online her)

Butt, Craig M., Derek C.G. Muir, and Scott A. Mabury. "Biotransformation of the 8:2 fluorotelomer acrylate in rainbow trout. 1. In vivo dietary exposure." Environmental Toxicology and Chemistry 29 (2010): 2726-735. (tilgængelig online her)

D'eon, Jessica C., and Scott A. Mabury. "Production of Perfluorinated Carboxylic Acids (PFCAs) from the Biotransformation of Polyfluoroalkyl Phosphate Surfactants (PAPS):  Exploring Routes of Human Contamination." Environmental Science & Technology 41 (2007): 4799-805. (tilgængelig online her)

Dimitrov, S., V. Kamenska, J.d. Walker, W. Windle, R. Purdy, M. Lewis, and O. Mekenyan. "Predicting the biodegradation products of perfluorinated chemicals using CATABOL." SAR and QSAR in Environmental Research 15 (2004): 69-82. (tilgængelig online her)

Dinglasan, Mary Joyce A., Yun Ye, Elizabeth A. Edwards, and Scott A. Mabury. "Fluorotelomer Alcohol Biodegradation Yields Poly- and Perfluorinated Acids." Environmental Science & Technology 38 (2004): 2857-864. (tilgængelig online her)

Ellis, David A., Jonathan W. Martin, Amila O. De Silva, Scott A. Mabury, Michael D. Hurley, Mads P. Sulbaek Andersen, and Timothy J. Wallington. "Degradation of Fluorotelomer Alcohols:  A Likely Atmospheric Source of Perfluorinated Carboxylic Acids." Environmental Science & Technology 38 (2004): 3316-321. (tilgængelig online her)

Fei, C., J. K. McLaughlin, L. Lipworth, and J. Olsen. "Maternal levels of perfluorinated chemicals and subfecundity." Human Reproduction 24 (2009): 1200-205. (tilgængelig online her)

Grandjean, Phillipe, Elizabeth Wrefrord Anderson, Esben Budtz-Jorgensen, Flemming Nielsen, Kare Molbak, Pal Weihe, and Carsten Heilmann. "Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds." The Journal of the American Medical Association 307 (2012): 391-97. (tilgængelig online her)

Lasier, Peter J., John W. Washington, Sayed M. Hassan, and Thomas M. Jenkins. "Perfluorinated chemicals in surface waters and sediments from northwest Georgia, USA, and their bioaccumulation in Lumbriculus variegatus." Environmental Toxicology and Chemistry 30 (2011): 2194 -201. (tilgængelig online her)

Lindstrom, Andrew B., Mark J. Strynar, and E. Laurence Libelo. "Polyfluorinated Compounds: Past, Present, and Future." Environmental Science & Technology 45 (2011): 7954-961. (tilgængelig online her)

Phillips, Michelle M., Mary Joyce A. Dinglasan-Panlilio, Scott A. Mabury, Keith R. Solomon, and Paul K. Sibley. "Fluorotelomer Acids are More Toxic than Perfluorinated Acids." Environmental Science & Technology 41 (2007): 7159-163. (tilgængelig online her)

Trosko, James E., and Randall J. Ruch. "Cell-cell communication in carcinogenesis." Frontiers in Bioscience 3 (1998): 208-36. (tilgængelig online her)

Upham, Brad L., nestor D. Deocampo, Beth Wurl, and James E. Trosko. "Inhibition of gap junctional intracellular communication by perfluorinated fatty acids is dependent on the chain length of the fluorinated tail." International Journal of Cancer 78 (1998): 491-95. (tilgængelig online her)

US Environmental Protection Agency. Long-Chain Perfluorinated Chemicals (PFCs) Action Plan. EPA, 2009. (tilgængelig online her)

Washington, John W., J. Jackson Ellington, Thomas M. Jenkins, John J. Evans, Hoon Yoo, and Sarah C. Hafner. "Degradability of an Acrylate-Linked, Fluorotelomer Polymer in Soil." Environmental Science & Technology 43 (2009): 6617-623. (tilgængelig online her)

Yeung, L., Y. Miyake, Y. Wang, S. Taniyasu, N. Yamashita, and P. Lam. "Total fluorine, extractable organic fluorine, perfluorooctane sulfonate and other related fluorochemicals in liver of Indo-Pacific humpback dolphins (Sousa chinensis) and finless porpoises (Neophocaena phocaenoides) from South China." Environmental Pollution 157 (2009): 17-23. (tilgængelig online her)

Læs mere

Park, Donguk and Choi, Yeyong. "Comprehensive Review of Acute Respiratory Failure Following Inhalation Exposure to Waterproofing Agents." Journal of Environmental Health Sciences (Korea) 38-6(2012):451-459; (tilgængelig online her)